Trading på nyheder

Trading på nyheder er en intuitiv trading-tilgang for mange binære tradere. Det er imidlertid også en af de mest kontroversielle og vanskelige måder at gå til markedet på.

Med mindre du læser denne artikel, vil det sandsynligvis gå galt for dig.

Sådan trader du på nyheder

Nye højdepunkter og lavpunkter, der starter en ny trend på markedet, opstår ofte som reaktion på en specifik nyhed. En virksomhed har måske offentliggjort rekordindtjening, som ingen forventede? Så vil virksomhedens aktiekurs sandsynligvis stige. En virksomhed, der pludselig viser sig at være i dybe problemer? Så kan du forvente, at virksomhedens aktiekurs vil falde.

Selv om denne grundlæggende forbindelse virker logisk og intuitiv, bliver tingene mere komplicerede, når du forsøger at trade en binær option som reaktion på nyheden. Hvis det f.eks. var forventet, at en virksomhed ville offentliggøre et pænt overskud, vil denne forventning allerede være indeholdt i prisen, før virksomheden rent faktisk fremlægger sit regnskab. Når regnskabet lever op til markedets forventninger, hvad vil der så ske? Vil markedet fortsat stige? Hvor meget vil det stige? Eller vil det vende? Og hvis det gør det, hvor langt vil det så bevæge sig?

Eftersom hver eneste trader har sine egne forventninger til regnskabet, vil der være et næsten uendeligt antal forskellige reaktioner. Nogle tradere vil blive skuffede og sælge, andre tradere vil finde, at regnskabet overstiger deres forventninger og købe, og nogle vil finde, at regnskabet matchede deres forventninger og beholde deres poster.

Hvis du udenlukkende ser på nyheden i sig selv, vil det for dig som binær trader være næsten umuligt at forudsige, hvilken gruppe der vil udgøre størstedelen.

Køb på rygtet, sælg på nyheden

For at komme ud over dette dilemma har tradere formuleret en tommelfingerregel, du kan bruge til at afgøre, om du skal investere i stigende eller faldende priser: Køb på rygtet, sælg på nyheden.

Denne simple regel har to årsager:

1) Den første årsag er psykologisk.

Tradere har en tendens til at vægte positive rygter højere end negative rygter i deres trading-beslutninger.

Når der løber et rygte om en virksomhed, der måske vil fremlægge et godt regnskab, bliver tradere begejstrede og køber aktivet for at drage nytte af den langsigtede prisbevægelse, de forventer. Selv om tradere også medregner negative rygter, vil tradere, der allerede har investeret, specielt fundamentale investorer, være mindre tilbøjelige til at sælge deres aktiv blot på baggrund af et negativt rygte. De vil vente og reagere på regnskabet, når det bliver fremlagt.

Når den reelle nyhed kommer ud, og regnskabet bekræfter forventningerne, vil investorernes forskellige opførsel medføre en anderledes prisreaktion. I tilfælde af positive rygter vil det meste af den positive effekt allerede have afsat sig i prisen, hvorfor der ikke er meget plads til yderligere prisbevægelser. I tilfælde af negative rygter vil der stadig være masser af plads til, at tradere kan påvirke prisen, hvor rygterne skulle blive bekræftet.

2) Den anden årsag er finansiel.

Eftersom positive rygter ofte allerede er indregnet i prisen, når den reelle nyhed kommer ud, vil mange tradere indkassere deres profit, hvis nyheden bekræfter deres forventninger. For dem ville nyheden skulle overstige forventningerne for at skubbe markedet endnu højere op. Hvis nyheden blot afspejler forventningerne, bekræfter den bare, hvad markedet allerede har inkorporeret i prisen, hvorfor der ikke er nogen grund til at antage, at nyheden kan medføre fortsat stigende priser. Denne reaktion skaber en øjeblikkelig stigning i udbuddet, hvilket vil få markedet til at falde.

Det kommer bag på mange tradere, at markedet er steget i et stykke tid i forventning om en god nyhed, men når nyheden bliver bekræftet, begynder markedet at falde. Uden at være forberedt på denne begivenhed træffer mange tradere de forkerte beslutninger, investerer i fortsat stigende priser og mister penge på det.

Selv om markedet måske falder som reaktion på de gode nyheder, vil disse bearish tendenser normalt aftage inden for en dag eller nogle få dage. Når alt kommer til alt har markedet lige fået godt nyt, og dem, der indkasserer deres profit, kan ikke blive ved med at påvirke prisen særligt længe. Desværre er én eller to dage mere end nok til, at du kan nå at tabe din binære option.

Som binær trader bør du derfor passe på med altid at trade gode nyheder langt og dårlige nyheder kort. Selv om nogle signaludbydere antyder, at der findes et sådant forhold mellem nyheder og markedsbevægelser, er der i virkeligheden langt flere og langt mere komplekse faktorer på spil, så man ikke blot kan forenkle forholdet på denne måde.

Trading på nyheder
Giv din vurdering