Trading på lukkeprisen

Som binær trader er der ingen pris, der kan hjælpe dig bedre til at forstå markedet, end lukkeprisen kan. Denne artikel vil forklare dig alt, hvad du skal vide, for at tjene penge på lukkeprisen.

Hvad er lukkeprisen?

Lukkeprisen er den allersidste pris, som en køber købte et aktiv eller en sælger solgte et aktiv for i en periode. Hvis du anvender candlestick charts, som de fleste tradere gør, vises lukkeprisen som den øverste ende af candlestickens krop ved stigende priser og som den nederste del af kroppen ved faldende priser.

Lukningen er den vigtigste del af hver periode. Tradere, der gerne vil generere særligt gyldige signaler, når de trader på prismønstre som candlestick formations eller fortsættelses- eller vendingsmønstre vil f.eks. bruge lukkeprisen som indikator på et breakout.

Lukningen er så vigtig, fordi den som den sidste pris i perioden opsummerer al den hidtidige handel. Alle de elementer, der drev markedet inden for den periode – forhåbninger, forudanelser, forventninger osv. – har udspillet sig og er nu indeholdt i én symbolsk pris.

Lukkeprisen er særligt vigtig på et dagschart. Mange daytradere har investeret i et aktiv i løbet af dagen. Som lukketiden nærmer sig, skal de bestemme sig for, om de vil beholde deres poster natten over, hvilket vil betyde, at de har tiltro til markedets fortsatte bevægelse i samme retning næste dag og dermed validerer dagens prisbevægelser, eller om de vil skaffe sig af med deres poster, hvilket vil betyde, at de tvivler på markedets fortsatte bevægelse i samme retning næste dag og derfor sætter spørgsmålstegn ved dagens prisbevægelser.

Sådan trader du på lukkeprisen

Når markedet nærmer sig lukketid, kan prisen nogle gange bevæge sig på uforudsigelig vis. Det er er hovedsageligt to årsager til:

1) Eftersom dagens lukkepris anvendes til at udregne porteføljeværdier, afhænger mangen en professionel traders jobsikkerhed af lukkeprisen. Derfor vil der måske være nogle, der forsøger at manipulere lukkeprisen op eller ned for at generere en højere porteføljeværdi.

2) Nogle daytradere beholder aldrig poster natten over for at undgå risikoen for, at uforudsete begivenheder påvirker prisen natten over, uden at traderen har mulighed for at reagere på dem. Ved dagens afslutning skaffer de sig derfor af med alle deres poster, hvilket kan medføre en kraftig stigning i udbud og efterspørgsel. Nogle binære tradere holder derfor op med at trade en halv time før lukketid for at undgå disse irrationelle markedsbevægelser.

Der er imidlertid meget værdifulde oplysninger gemt i lukkeprisen: Eftersom mange tradere skaffer sig af med deres poster, når lukketiden nærmer sig, er lukkeprisen som regel hverken dagens højdepunkt eller lavpunkt.

Hvis markedet har været bullish hele dagen igennem, vil de fleste tradere have lavet lange (long) investeringer og vil derfor skabe udbud, når de lukker deres lange poster ved lukketid.

Hvis markedet har været bearish hele dagen igennem, vil de fleste tradere have lavet korte (short) investeringer og vil derfor skabe efterspørgsel, når de lukker deres korte poster ved lukketid. Uanset hvad vil markedet bevæge sig væk fra yderpunkterne.

Du kan primært bruge denne information til at investere i en binær option, ideelt set en High/Low option, 15 til 30 minutter før lukketid. Hvis markedet var på vej op, investerer du i en low option, og hvis markedet var på vej ned, investerer du i en high option.

Nogle gange vil markedet dog ikke bevæge sig væk fra dets yderpunkt og i stedet lukke tæt på dagens højdepunkt eller lavpunkt. Selv om du i så fald vil miste din investering, kan du nemt opveje det ved at drage den rigtige konklusion af begivenheden:

Når de fleste tradere beholder deres poster til næste trading-dag, har de stor tiltro til, at markedet vil blive ved med at bevæge sig i samme retning. Denne viden gør, at du kan investere i en high/low option ved begyndelsen af den efterfølgende dag.

For at kunne trade perfekt på lukningen bør du have praktisk erfaring med simple candlestick mønstre og være i stand til at kende forskel på et big candle, der indikerer, at du bør investere på grundlag af lukningen den efterfølgende dag, og en Doji, der indikerer, at du ikke bør investere.

Giv din vurdering