Strategier til touch optioner

Touch optioner er den binære optionstype, der giver det højeste afkast af alle binære optioner, nogle gange op til 500% for en enkelt handel. En succesrig trader af touch optioner kan tjene større udbytte end med nogen anden optionstype. Her er en strategi, der vil hjælpe dig med at opnå netop dette.

Anvendelse af average true range (ATR) til at bedømme markedets rækkevidde

Average true range er en teknisk indikator, der måler, hvor langt markedet gennemsnitligt har bevæget sig over de seneste perioder. Selv om markedet kan sagtne farten eller få mere fart på i fremtiden, giver ATR dig alligevel en god indikation på en bevægelses mulige rækkevidde i løbet af et givet tidsrum.

Hvis du f.eks. forventer en long bevægelse, og din binære broker tilbyder dig en long touch option, kan du bruge ATR til at afgøre, om det giver mening at investere i denne touch option ved at sammenligne touch optionens målpris med ATR. Hvis afstanden mellem touch optionens målpris og den nuværende markedspris er dobbelt så meget som ATR-værdien, ved du, at det sandsynligvis vil tage markedet to tidsperioder at nå målprisen. Det er en vigtig oplysning. Du kan sammenligne denne forudsigelse med løbetiden på din option. Så længe løbetiden på din option er længere end to perioder, vil investeringsmuligheden potentielt være rentabel.

Hvis du f.eks. trader over en tidsramme på 10 minutter, og touch optionen har en løbetid på 30 minutter, ved du, at dette svarer til tre perioder. Eftersom ATR forudsiger, at markedet vil nå målprisen inden for to perioder, ved du, at du har en god chance for at vinde denne touch option. Hvis du finder en touch option med en løbetid, der er kortere end bevægelsens forventede varighed, bør du ikke investere i en touch option. I det tilfælde kan du trade på et breakout med en high/low option.

Nogle brokere tilbyder også touch optioner med henholdsvis høj eller lav risiko. Lavrisiko touch optioner har en målpris, der ligger tættere på markedsprisen, men giver også et lavt afkast. Hvis din broker tilbyder denne mulighed, kan du bruge denne strategi til at afgøre, om du bør investere i en højrisiko eller en lavrisiko touch option. Der findes selvfølgelig også andre volatilitetsindikatorer end ATR. Du kan benytte dig af en hvilken som helst af dem med den samme type strategi.

Det skal du holde øje med, når du trader touch optioner

For at trade efter denne strategi med succes, er der et par tegn, du bør kende:

1) Fremtidige markedsbevægelser er usikre

Når du trader med touch optioner, forsøger du at bedømme volatiliteten af fremtidige markedsbevægelser. Det en en svær opgave, eftersom begivenheder, der ændrer markedssituationen, kan ske når som helst. Jo længere den forventede bevægelse skal vare for at markedet når målprisen, jo mere risikabel er investeringen derfor. Nye begivenheder vil kunne få markedet til at vende eller forsinke bevægelsen ud over løbetiden på din touch option.

Når du investerer, bør du medregne muligheden for denne type begivenheder. En snær udregning på handler over mange perioder vil sandsynligvis reducere din gevinstfrekvens.

2) Anvendelse af en ekstra indikator giver mening

For at kunne trade effektivt på den strategi, der behandles i denne artikel, kan du anvende en ekstra indikator, der genererer trading-signalet. Med ATR kan du dernæst afgøre, om det giver mening at investere i en touch option.

Én mulighed for at anvende denne type strategi er at trade på breakouts, for eksempel breakouts, der gennembryder modstands- og støtteniveauer, fortsættelses- og vendingsmønstre eller candlestick mønstre. Så snart du finder et breakout, kan du anvende ATR til at afgøre, om det giver mening at investere i en touch option, eller om du hellere skulle vælge en high/low option. Trend følgere kan også anvende et glidende gennemsnit eller en glidende gennemsnits krydsningsteknik til at generere et trading signal. Når de modtager et signal, kan de benytte ATR til at bedømme, om de skal investere i en high/low option eller en touch option.

Strategier til touch optioner
Giv din vurdering