Dobbelt bund

I en af vores tidligere artikler behandlede vi den dobbelte top. Denne artikel drejer sig om det stik modsatte af den dobbelte top, nemlig den dobbelte bund.

Som vi har konstateret, har hver gyldig trend en trend linje. Nogle gange bevæger en trend sig langt væk fra sin hovedtrendlinje. Bullish trends kan stige over deres trend linje, bearish trends kan falde under deres trend linje, men gyldige trends bør ikke krydse trend linjen til den anden side.

En trend forbliver naturligvis intakt, indtil den danner et nyt punkt 3, før den danner et nyt punkt 2, eftersom det vil starte en ny trend i den modsatte retning, men disse overgange sker næste aldrig lige så hurtigt og lige så fuldstændigt i virkeligheden, som de gør i teorien. Normalt går trends ind i en periode med sidelæns bevægelse, før de vender. Derfor kan en trends gennembrud af sin trend linje ses som et første tegn på indledningen af en sidelæns bevægelse. Så snart den sidelæns bevægelse er opstået, kan der ske én af to ting: Trenden kan enten genoptage sin tidligere retning på en ny trend linje, eller den vende om og danne en ny trend i den modsatte retning.

I denne artikel vil vi analysere ét af de mest almindelige tegn på, at en bearish trend vil vende: Den dobbelte bund.

Den dobbelte bund i binære optioner

Sådan ser en dobbelt bund ud:

81 Double_bottom_confirmation

Mønsteret starter med en bearish trend. Efter en periode med faldende priser, vender priserne om. Indtil videre er det en normal opførsel for en nedtrend. En sund trend ville nu bevæge sig tilbage til sin trend linje og begynde at danne en ny bund. I tilfældet her sker dette dog ikke. Efter de har dannet en ny top, begynder priserne ikke at falde så lige og så hurtigt, som en trader ville forvente for en normal bevægelse mod dannelsen af et nyt punkt 2. I stedet bevæger de sig uforudsigeligt og mangler momentum. Efter et stykke tid danner de en ny bund ved omtrent samme prisniveau som den første bund.

Som trader vil du øjeblikkeligt indse, at trenden har problemer. Hvis der ikke er nogen, som er villige til at sælge aktivet under denne pris, kan nedtrenden ikke fortsætte. Det kunne selvfølgelig være et midlertidigt problem, som retter sig selv efter et stykke tid. Så længe prisen ikke stiger højere end til den foregående top, er denne bearish trend fortsat intakt. Tiden er endnu ikke kommet til at investere i stigende priser. Indtil videre bør du enten blive ude af markedet eller skifte til en anden tidsramme for at finde trading-muligheder.

Du vil med det samme have bemærket, at to bunde ved omtrent samme prisniveau i en nedtrend er det vigtigste tegn på en dobbelt bund. Du ved, at så snart priserne stiger over den foregående top, vil markedet være vendt. Det er, hvad der sker på billedet. Priserne bryder ud af den dobbelte bund og skaber en ny bullish bevægelse.

Sådan trader du på den dobbelte bund med binære optioner

Den dobbelte bund er vigtig for at kunne genkende aftagende trends. En trader, der er bekendt med den dobbelte bund kan øjeblikkeligt genkende svækkelsen og bevægelserne og justere sin trading i overensstemmelse hermed. Evnen til at fortolke den fase, markedet pt. er inde i, er en uvurderlig ingrediens i enhver trend-baseret trading strategi. Den hjælper dig til at vide, hvilke optioner du skal handle og hvilke du skal holde dig fra.

Den dobbelte bund kan hjælpe dig med at få succes som trader på flere forskellige måder: Mest grundlæggende kan mønsteret hjælpe dig med at forstå de aktuelle markedsfaser. Ud fra denne viden kan du forudsige fremtidige prisbevægelser.

Under dannelsen af en dobbelt bund vil priserne bevæge sig med svagt momentum og ofte ændre retning. Derfor bør du holde dig fra Boundary optioner og optioner med lang løbetid. I stedet bør du investere i optioner, der kun fordrer lidt bevægelse, f.eks. High/Low optioner, og holde løbetiden minimal.

For at trade direkte på den dobbelte bund kan du investere i en High/Low option eller en Boundary option, så snart mønsteret er fuldendt. Når prisen bryder igennem prisniveauet for den foregående top, vil det trigge et stort antal Stop Loss- og Buy Limit-ordrer, hvilket vil resultere i en kraftig bullish prisbevægelse.

Dobbelt bund
Giv din vurdering